Parterapi
Mange par oplever, at de igen og igen ender i de samme svære mønstre – hvor samtalerne går i hårdknude, og det bliver sårende i stedet for forbundet. Det kan føles både udmattende, utrygt og ensomt.

I parterapien får I et trygt rum, hvor jeg hjælper jer med at forstå, hvad der sker under overfladen, når I reagerer på hinanden. Vi arbejder med de følelser og behov, der ligger bag konflikterne – så I kan finde nye måder at mødes på med mere ro, nærhed og respekt.
Nogle par finder tilbage til hinanden. Andre finder ud af, at de må gå hver til sit. Uanset hvad, støtter jeg jer i at skabe klarhed og tage vare på jer selv og hinanden undervejs.

Pårørende-terapi
De samme dynamikker kan også vise sig i andre nære relationer – fx mellem forældre og børn, søskende eller tætte venner. Pårørende-terapi kan hjælpe jer til at få mere forståelse, tryghed og kontakt i de relationer, der betyder mest.